----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Information om undersøgelse af endetarm - Anoskopi


 

Anoskopi er en undersøgelse af endetarmen med et lille gennemsigtigt plastikrør. Der kan undersøges for forekomsten af hæmorroider, rifter, polypper og de fleste øvrige lidelser, der forekommer i endetarmen.


Undersøgelsen tager 2-5 minutter og foregår, mens du ligger på et undersøgelsesleje med benene i såkaldte benstøtter (som ved en gynækologisk undersøgelse). Lægen inspicerer endetarmsåbningen, undersøger i endetarmen med en finger og laver herefter en anoskopi.


Der kan også foretages eks. elastikbehandling af hæmorroider ifm. med undersøgelsen.


Undersøgelsen er typisk helt smertefri, hvis der ikke er sår i endetarmen. Selve indføringen af plastikrøret er ubehagelig.

 


Før undersøgelsen


Du skal anvende et AFFØRINGSMIDDEL til udtømning af endetarmen inden undersøgelsen.

Til det formål bedes du købe et klysma i håndkøb på apoteket; Toilax eller Microlax (5ml). Præparatet kan også udleveres i klinikken.


Afføringsmidlet sprøjtes helt op i endetarmen ca. 1 time før undersøgelsen. Du skal forsøge at holde på afføringsmidlet, så længe som muligt, inden du tømmer tarmen. Du skal have været på toilettet, inden du møder op i klinikken.

 


Efter undersøgelsen


Der vil ikke være gener efter undersøgelsen, hvis ikke der er foretaget kirurgisk behandling af eks. hæmorroider. Se evt. særskilt information herfor.

 


Resultatet af undersøgelsen


Du får besked om fund og resultater umiddelbart i forlængelse af undersøgelsen.

Din egen læge modtager en kopi af undersøgelsens resultat med det samme.




Kirurgisk Klinik Horsens – Nørregade 1, 1. sal - 8700 Horsens

75 61 57 77 - www.kirurgihorsens.dk

Patientinformation Ano-11-21



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------