---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Udrensning af tyktarmen inden kikkertundersøgelse
Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af din tyktarm - koloskopi.
For at opnå det bedste mulige resultat er det vigtigt, at tarmen er helt ren. Er tarmen ikke ren, kan det være nødvendigt at lave undersøgelsen om. Den bedst mulige udrensning opnås, hvis du følger disse instruktioner og ikke dem fra Plenvu® æsken.
Medicin til udrensning – Pulver Plenvu® - kan afhentes omkostningsfrit i klinikken, på recept på apoteket eller købes for egen regning i håndkøb.
2 uger før undersøgelsen
Hvis du har træg afføring eller tendens til forstoppelse til hverdag, skal du begynde at anvende afføringsmiddel i god tid inden udrensningsproceduren. I de tilfælde er udrensningen alene ikke tilstrækkelig. Der kan anvendes håndkøbsafføringsmiddel, som du selv skal købe på apoteket:
Tablet Magnesia 500mg. 3 tabletter dagligt og/eller
Pulver Movicol e.lign. 1-2 breve morgen og aften.
Ved manglende eller ikke overbevisende effekt kan der i 2 dage op til udrensningsdøgnet suppleres med:
2stk. tablet Toilax 5mg. hver aften kl 18.
3 døgn før undersøgelsen
Du skal nu ændre din kost betydeligt:
Du skal undgå alle mælkeprodukter og alle kerner (eks. i brød, müsli mv.) men også kerner fra frugt, birkes, samt diverse fibertilskud.
Du skal drikke rigeligt med væske (ikke mælk o.lign.) min. 2liter pr. dag.
Du skal holde pause med kosttilskud, jerntabletter o.lign.
2 døgn før undersøgelsen
Du må kun spise de fødevarer, der er beskrevet i følgende eksempler:
Morgenmad:
Kogt eller pocheret æg.
Hvidt brød med plantebaseret smør eller margarine
Kaffe eller te uden mælk.
Frokost/aften:
Kogt eller grillet fisk, kylling uden skind.
Kogte kartofler uden skræl, hvide ris eller hvid pasta samt lyst brød.
Drik rigeligt med vand, saft, juice, bouillon (ingen mælk) min. 2liter pr. dag.
1 døgn før undersøgelsen - Udrensningsdøgnet
Du må kun indtage tynd flydende kost eks. klar og siet suppe, saft,
sodavand, vand samt te og kaffe uden mælk; altså flydende kost, der
ikke indeholder mælkeprodukter.
Tynd flydende kost er væsker, hvor man kan kigge igennem indholdet.
Kl. 16 tages Dosis 1 (ét brev) - Plenvu®.
Sådan gør du:
1. Tag en kande/glas med 0,5 liter koldt vand.
2. Hæld pulveret fra brevet i vandet.
3. Rør i blandingen i 2-3 min.. Det kan tage op til
8min., før pulveret er helt opløst.
Drik blandingen i løbet af max. 30 min.
Derudover skal du drikke minimum 0,5 liter klar væske i løbet af de
følgende 30min., og yderligere 0,5 liter over de næste 4-6 timer.
Blandingen begynder at virke 0-3 timer efter, at du har drukket den.
Sørg for at være i nærheden af et toilet.
Kl. 22 tager du Dosis 2 (to breve A + B) - Plenvu®.
De to breve blandes i samme glas 0,5 liter koldt vand. Indtages på
samme måde som Dosis 1. Dog skal du blot drikke så meget væske
yderligere, som du kan nå, inden du går i seng.
Afføringen bliver tiltagende diarré-agtigt og til sidst vandig. Effekten af
udrensningsmidlet ophører typisk efter 2-3 timer.
På undersøgelsesdagen
Du skal være fastende til undersøgelsen. Du må ikke spise nogen
former for fast føde før efter undersøgelsen.
Du må drikke klare væsker som fx klar siet suppe, saft, sodavand og
vand samt te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før undersøgelsen.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen er der ingen restriktioner. Du kan spise og drikke,
hvornår, hvad og hvor meget du har lyst til.
Kirurgisk Klinik Horsens – Nørregade 1, 1. sal - 8700 Horsens
75 61 57 77 - www.kirurgihorsens.dk
Patientinformation Udrens-02/24
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
KONTAKT OS
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes